Oplevelser - både nær og fjern
Der er en masse oplevelser og aktiviteter i området - både natur- og menneskeskabt. Fra det kulturelle til det underholdende - og fra indendørs til udendørs. Brug guiden til inspiration eller kom forbi receptionen og få et par fif.
Blåvand Bunker Museum
Besøg Vestkystens nyeste oplevelsescenterEn fantastisk glasbro over Zhangjiajie-kløften i Kina, Abu Dhabis udgave af Louvre til en pris af 4,5 mia. kroner og Blåvand Bunker Museum, Tirpitz, har én ting til fælles: De er alle på CNN’s liste over bygninger, du bare må se. Fordelen for dig er, at Tirpitz kun ligger 55 minutters kørsel fra DANCAMPS Holmsland. Centret er spritnyt og indviet den 30. juni i år. Brug chancen for at se arkitektur og udstillinger i verdensklasse.
West Wind
Tag på Surfer-skoleHvide Sande-området er et paradis for alle vandhunde med trang til action. Kom, surf på board, med vind eller kite. Stå på vandski eller wakeboard. Sejl i kajak. Vælg mellem fjordens rolige vande eller de vilde bølger på havet. Her er noget for nybegyndere og øvede. Hos DANCAMPS samarbejder vi med West Wind. Besøg dem og gå i verdens sjoveste skoler: Windsurf-, Surf-, Stand Up Paddle- eller Kiteskolen.
LEGOLAND ®
Nyd årets tur til LEGOLAND®Ingen sommer uden en tur til LEGOLAND. Mere ind 50 forlystelser for børn og barnlige sjæle venter. Masser af fart, action, smil og hygge venter kun på jer. Udforsk LEGO® NINJAGO® World og afprøv jeres ninja-skills. Fortsæt ekspeditionen i Polar X-plorer med 5 meters frit fald. Besøg Ghost – The Haunted House. Se verdens højeste bygninger i Miniland. Vask guld. Flyv med dragen. Sejl med vikinger. Det bliver en vild og fuldkommende forrygende dag.
Fiskeri- og søfartsmuseet
Besøg Fimus og de fire hvide mændFiskeri- og Søfartsmuseet ved Esbjerg lokker med viden, fisk og sæler. Du kan klappe en fisk og opleve stort set talt alle de fiskearter, der lever i de danske farvande – fra fløj-fisk til panser-ulke. Sælerne bliver fodret hver dag kl. 11 og 14.30. Stort udendørsområde med gamle fiskekuttere og fin legeplads. Hver onsdag kl. 10.00 er der motordag, hvor gamle motorer fra fiskekuttere bliver startet op af frivillige.
Klittens Put and Take
En af de meget få saltvandssøerKlittens Put and Take er en af de meget få saltvandssøer i Danmark – og søen bliver konstant forsynet med frisk saltvand fra Ringkøbing Fjord. Det friske saltvand gør blandt andet at fisken smager som fisk skal smage – og i søen kan du fange regnbueørreder, bækørreder og skrubber. Alt sammen fantastisk at grille!
Ta’ fiskegrejet med på ferie, og sving forbi området mest populære Put and Take.
Vadehavscentret
Udforsk Vadehavscenteret og tag tur ud i verdensarvenPolitiken gav Vadehavscentret 6 hjerter ud af 6 mulige for både bygning og udstilling, da avisen anmeldte det nye center, der blev åbnet den 2. februar 2017. "Det er svært ikke lige at se facaden, inden man går ind", skrev avisen om den stråtækkede bygning, hvis overflade minder om pelsen på et dyr. Her er 15 mio. trækfugle i centrum. Så mange fugle bruger hvert år vadehavet til at hvile og få ny energi til den videre tur enten nord- eller sydpå. Hvis du interesserer dig det mindste for natur, fugle og formidling, skal du opleve dette center. Du kan komme med ud i Vadehavet og udforske verdensarven sammen med en naturvejleder fra Vadehavscentret. Prøv det og spring ud som Sea Explorer!
Danmarks nationale cykelrute 1
Den danske cykeldrøm må være en tur på én af Danmarks længst skiltede cykelruter.
Vestkystruten er 560 km i enestående natur.
Du cykler langs hav, skov, fjord og UNESCOS verdensnaturhav Vadehavet.
Igennem marsk, hede, klitter, 2 nationalparker i Thy og Vadehavet, samt adskillige byer såsom Danmarks ældste by, Ribe.
Dancamps Nordsø ligger midt på Vestkystruten, og er en perfekt base, hvorfra du kan udforske helt unik natur fra din sadel.
Ribe Vikingecenter
Rejs 1.000 år tilbage i tiden.Ribe Vikingecenter er en fed oplevelse for børn og folk med hang til gode historier. Kom og lev dig ind i vikingelivet. Gå til krigertræning. Slå en mønt. Prøv at skyde med bue og pil. Mal dit eget mel og bag et fladbrød. Slå en dyvel (et træsøm) til et skib. Spil og leg som en ægte viking. Tiden går hurtigt i Ribe Vikingecenter. Så sæt god tid af til jeres besøg.
Bork Vikingehavn
Oplev Bork VikingehavnDu kan komme lige så langt tilbage i tiden blot en smuttur fra DANCAMPS Holmsland. Gør det og besøg Bork Vikingehavn. Gå ind af porten og 1.000 år tilbage i tiden. Se de rekonstruerede langhuse, lad ungerne sejle med små vikingeskibe i voldgraven, klæde sig ud i vikingetøj m.v.
Kryle-Ringelnatter-stillingen
Tag på bunkerudflugt25 km nord for DANCAMPS Holmsland finder du Kryle-Ringelnatter-stillingen. Den var en del af Atlantvolden med 50 bunkere, ca. 50 andre betonanlæg og en del træbygninger. Fra P-plads Houvig Strand passerer du både antiluftskytsstilling, radarfundament, mandskabsbunkere med mere.
Fiskeauktion for hele familien
FiskeauktionenHver søndage – fra den 16. juli til 24. september (samt i efterårsferien) er der fiskeauktion for hele familien. Kom og få frisk fisk med hjem. Du byder mod andre turister og kan få populære fisk i familievenlige portioner. De passer lige til aftensmaden. Prøv en rigtig havfrisk fisk. Det smager forrygende. Du kan få hjælp til at rense og flå fisken hos en af de pensionerede fiskere på stedet. De vil med stor ekspertise hjælpe dig mod et mindre beløb. Første hammerslag falder kl. 11.00 i Hvide Sande Auktionshal.
MTB i Blåbjerg Klitplantage
Fantastiske ruter med varierende sværhedsgradDer er gode muligheder for at lufte mountain-biken i det vestjyske. Mest nærliggende er de fede stier i Blåbjerg Klitplantage. Tre fantastiske ruter med varierende sværhedsgrad. Fine singletracks i bakket klitlandskab, der veksler mellem åbne stykker og skov med nåleskov og lidt løvtræer. Vælg mellem den hvide maratonrute på 13 km, den lette grønne på 4,3 km og den sorte og udfordrende rute på 8,3 km og 145 højdemeter.
Andre ruter:
- Nybegyndere: Hundeskoven i Femhøjsande Plantage, Ringkøbing
- Let øvede: Vester Plantage, Holstebro
- Øvede: Grusgraven i Søndre Plantage, Varde
Frisk fisk på menuen
Du er ved VesterhavetFiskene svømmer i havet på den anden side af klitten. Du kan få frisk fisk i massevis. Glem supermarkedets gaspakkede fileter. I aften skal I have den ægte vare. Smørstegte rødspætter. Eller skrubber. Eller skal det være stort og fint, hvad så med en pig- eller slethvar. Køb en brosmefilet, skær den ud i saftige klodser på 3x3 cm. Stik dem på en kraftig rosmarinkvist, dryp med olivenolie, grill og nyd denne torskefisks lækre smag af de krebsdyr, den helst lever af. Find masser af friske fisk og inspiration hos de gode fiskehandlere i Hvide Sande.
Cykelruter
Udfordringer til dig og din racerDen vestjyske natur er præget af flade landskaber og masser af vind. Vinden er det nærmeste vi kommer bjergtræning i Danmark. For holder du op med at træde, så kører du baglæns. Du kan med andre ord finde store udfordring på raceren ved at gå i Bjarne Riis’ hjulspor. Download fx ruten Fjorden Rundt - et 105 km cykelløb, der køres hvert år. Sidste år med små 2.000 deltagere. Hent ruten via Strava her.
Lej en cykel
Og luft hele familienVestjylland er et godt sted for dig, der elsker at cykle og den nærhed til naturen, som følger med. Hos www.hvidesandebike.dk (4 km fra DANCAMPS Holmsland) kan du leje cykler, så du er fri for at pakke din egen.
Her er mange fine cykelruter for hele familien. Se her
Abelines Gaard
Besøg Abelines Gaard
Kun 400 meter fra campingpladsen ligger Abelines Gaard, der er en af de fineste, firlængede klitgårde bevaret på Holmsland Klit. Her skrues tiden tilbage og tempoet ned.
Abelines Gaard er som en tidskapsel, hvor store og små kan opleve livet ved Vesterhavet, som det var, da oldemor var barn. Leg som i gamle dage og hjælp gårdens folk med de daglige gøremål, og få et indblik i egen ved Holmsland i tiden fra 1854 til 1957.